Infrarød varme: den komplette guide til saunatæpper, bælter og måtter

Infrarød varme er blevet almindeligt i danske hjem inden for de sidste par år. Saunatæpper, bælter til lænden, måtter man lægger sig på. Men hvad er det egentlig, og hvordan adskiller de forskellige produkter sig? Denne guide samler det hele ét sted.

Hvad er infrarød stråling?

Infrarød stråling er lys med en bølgelængde, der ligger lige uden for det synlige spektrum. Du kan ikke se det, men du kan mærke det som varme. Solen udsender infrarød stråling. Det gør en brændeovn også, og det gør din egen krop.

Det særlige ved infrarød varme er, at den varmer dig frem for luften omkring dig. I en traditionel finsk sauna varmes luften op til 80-100 grader, og din krop varmes så af den varme luft. Infrarød varme går mere direkte: strålerne rammer huden og optages i vævet.

Det er derfor et infrarødt saunatæppe kan give en kraftig svedreaktion ved 50-60 grader, hvor en traditionel sauna skal langt højere op.

Nær, mellem og fjern infrarød

Infrarød stråling inddeles i tre områder efter bølgelængde:

Nær infrarød (NIR) har den korteste bølgelængde og trænger dybest ind. Det er den type, man ser i lysterapipaneler.

Mellem infrarød (MIR) ligger midt imellem og bruges ofte til opvarmning af væv tættere på overfladen.

Fjern infrarød (FIR) har den længste bølgelængde og optages primært i huden, hvor den skaber den varmefornemmelse, de fleste forbinder med infrarød sauna. Det er den type, de fleste saunatæpper og måtter til hjemmebrug bruger.

I praksis betyder forskellen mindre, end markedsføringen ofte antyder. Det væsentlige for de fleste er varmeoplevelsen og hvor let produktet er at bruge i hverdagen.

Hvad sker der i kroppen?

Når kroppen varmes op, sker der nogle ting, som er velbeskrevne:

Blodkarrene udvider sig. Varme får de perifere blodkar til at udvide sig, så blodgennemstrømningen i huden og det overfladiske væv øges. Det er den samme mekanisme, der gør, at man bliver rød i hovedet i en sauna.

Pulsen stiger. En session på 30-45 minutter kan give en pulsstigning, der minder om let motion. Det er ikke det samme som at træne, men kredsløbet arbejder.

Musklerne bliver mere eftergivende. Opvarmet muskelvæv er mere elastisk. Det er derfor varmebehandling ofte bruges før udstrækning i fysioterapi.

Man sveder. Sved er kroppens kølesystem. Det er en normal og forventet reaktion.

Der bliver ofte påstået mere end det. Særligt udrensning af tungmetaller og lignende bør man tage med et gran salt — sveden består overvejende af vand og salte, og kroppens afgiftning foregår primært i lever og nyrer. Brug infrarød varme til det, den faktisk gør: den er behagelig, den varmer, og mange oplever den som afslappende.

De tre produkttyper

Saunatæppe. Et tæppe du lægger dig ind i, typisk med separate varmezoner. Giver den mest omfattende varmeoplevelse og den kraftigste svedreaktion. Fylder mest, tager længst tid, og er den type der ligner en rigtig saunatur mest. Til dig der vil have en fast rutine 2-4 gange om ugen.

Infrarødt bælte. Spændes om lænd eller mave. Målrettet varme ét sted, kan bruges mens du laver noget andet, og fylder ingenting. Til dig der har et bestemt område, du vil varme — typisk lænden.

Infrarød måtte. Ligger på gulvet eller sengen, og du lægger dig på den. Mellemvejen: mere dækning end et bælte, mindre besvær end et tæppe. God til ryg og hofter.

Hvad er PEMF?

En del infrarøde produkter kombineres i dag med PEMF — pulserende elektromagnetiske felter. Teknologien har været brugt i klinisk sammenhæng i årtier, blandt andet til knogleheling, og forskningsgrundlaget for de kliniske anvendelser er reelt.

Til hjemmebrug er billedet mere blandet. Feltstyrken i forbrugerprodukter er lavere end i det kliniske udstyr, studierne bygger på. Betragt det som et supplement til varmen, ikke som hovedgrunden til at købe.

Sådan kommer du i gang

Start kort. 15-20 minutter ved moderat temperatur den første gang. Kroppen skal vænne sig til varmen, og det er nemmere at bygge op end at overdrive og få hovedpine.

Drik vand før og efter. Du taber væske, når du sveder, og de fleste drikker for lidt.

Læg det et fast sted i ugen. Effekten kommer af regelmæssighed, ikke af enkeltsessioner. To til fire gange om ugen er et realistisk udgangspunkt.

Læg dig ned bagefter. Ti minutters ro efter en session er ofte den bedste del.

Hvornår skal du lade være

Infrarød varme er ikke for alle. Tal med din læge først, hvis du:

• er gravid
• har en pacemaker eller anden implanteret elektronisk enhed
• har hjerte-kar-sygdom eller lavt blodtryk
• har feber eller en aktiv infektion
• har nedsat følesans i huden, for eksempel ved neuropati
• er i behandling for kræft

Har du nedsat følesans, er risikoen for forbrænding reel, fordi du ikke mærker varmen på samme måde. Det gælder også diabetikere med nervepåvirkning i fødderne.

Stop hvis du bliver svimmel, kvalm eller får hjertebanken.

Kort sagt

Infrarød varme er behagelig, veldokumenteret som varmebehandling, og et rimeligt supplement til restitution og afslapning. Den er ikke et lægemiddel, og du skal være skeptisk over for produkter, der lover kur mod sygdom.

Vil du i gang, så vælg efter hvordan du faktisk kommer til at bruge det. Et bælte du tager på hver dag, er mere værd end et tæppe, der ligger i skabet.

Læs også

Har du ondt i lænden, kan du læse mere i Lændesmerter: hvad du selv kan gøre derhjemme. Træner du regelmæssigt, kan Restitution efter træning: hvad forskningen faktisk siger om varme og kulde også være relevant.